Hva' gør jeg, hvis jeg bliver arbejdsløs?

Det er vigtigt, at du henvender dig i fagforeningen hurtigst muligt efter, du er blevet sagt op. Måske er der en ”faglig sag” i din opsigelse, og så skal vi reagere hurtigt.

På din første ledige dag, skal du:

  1. Tilmelde dig Jobcentret, det kan du gøre online på www.Jobnet.dk, husk at gemme kvitteringen på din tilmelding.
  2. Lægge dit CV ind på www.jobnet.dk
  3. Udfylde en ledighedserklæring, det gør du online på MIT3F

Medlemmer, der siger jobbet op og dermed pådrager sig tre ugers karantæne, skal tilmeldes Jobcentret på deres 1. ledighedsdag. Karantænen bliver nemlig først effektiv fra den dag, man er registreret som ledig i systemet.

Har du brug for hjælp, så henvend dig i A-kassen, så vil vi hjælpe.

Henvend dig i afdelingen inden for den første uge og medbring:

Opsigelsen
Din Nem-Id
Vi henter selv dine lønoplysninger fra e-indkomst.

Som arbejdsløs skal du stå til rådighed, dvs. at du selv skal søge jobs, og du skal kunne påtage dig henvist/anvist arbejde fra A-kassen/Jobcentret med dags varsel.

Vi anbefaler alle at bruge en periode med ledighed til at tage efteruddannelse, og vi hjælper dig med at finde ud hvad der er relevant, tilmelding osv.
Også selve opsigelsesperioden kan bruges til efteruddannelse.

Du kan se en oversigt over ledige kursuspladser på: www.3fkastrup.dk under ”Uddannelse: Specielt for ledige”. Du har pligt til at tage imod de tilbud om kurser,
som du anvises af A-kassen/Jobcentret.

Læs mere

3F Kastrup

- Din lokale fagforening for Kastrup og omegn