Blæs ikke på dit helbred - sådan er reglerne for fritidsjob, hvis du er over 15 år

Få eventuelt flere informationer på 3F Ungdoms hjemmeside

Når du er 15 år, må du have almindeligt erhvervsmæssigt arbejde. Men som ny på arbejdsmarkedet skal du passe godt på dig selv. Tænk på at du skal holde i mange år.

Selv om det er sjov at lave meget af det, du ikke må, er det ikke sjovt hvis det går galt. For mange af de skader du får på arbejdsmarkedet kan ikke repareres igen.

Du må ikke:
- arbejde med kemikalier, der er mærket med "orange" faresymboler
- arbejde med kræftfremkaldende stoffer eller opløsningsmidler
- arbejde alene efter kl. 18 på hverdage og efter kl. 14 på lørdage/søndage på tankstationer, grillbarer og i butikker
- arbejde med maskiner hvor de bevægelige dele er uafskærmede
- løfte mere end 12 kilo
- arbejde med vibrerende værktøj - for eksempel slagboremaskiner

Du skal altid:
- have grundig instruktion af din arbejdsgiver, om hvordan arbejdet skal udføres - FØR du starter med arbejdet
- arbejde under effektivt opsyn af en voksen
- bede din arbejdsgiver om brugsanvisninger på de væsker/stoffer og materialer, du arbejder med
- selv sætte dig ind i reglerne om, hvad du må og ikke må
- spørge voksne arbejdskammerater eller dine forældre, hvis du er i tvivl

Fritid og arbejdstid
Unge skal selvfølgelig have fuldt udbytte af deres skolegang. Derfor gælder følgende arbejdstidsregler for de 15 - 17-årige:
På en skoledag: 2 timers erhvervsarbejde
På en skolefridag: 8 timers erhvervsarbejde
På en skoleuge: 12 timers erhvervsarbejde
På en skolefri uge: 40 timers erhvervsarbejde
Pause: 30 minutter, når arbejdstiden er på mere end 4 ½ time
Hvileperiode: 14 timer
Aften- og natarbejde: Må ikke arbejde i perioden kl. 22 til kl. 06
Fridøgn: 2 døgn om ugen
Ferie: Så vidt muligt en helt arbejdsfri periode i sommerferien

Har du problemer med dit arbejde - eller er du i tvivl, om det du bliver sat til er forsvarligt - så tal med dine forældre, ring til arbejdstilsynet eller kontakt 3F Kastrup på tlf. 70 300 950.

Læs mere

3F Kastrup

- Din lokale fagforening for Kastrup og omegn