Forsikringer og pensioner
Læs her før du få brug for det...

Vi opfordrer alle medlemmer til nøje at læse det følgende om de forskellige forsikringsordninger, før der bliver brug for dem. Husk at fortælle familien, hvad du er omfattet af!

Gruppeliv
Alle medlemmer under 65/67 år er automatisk omfattet af en gruppelivsforsikring. Prisen udgør 32,50 kr. pr. måned i 2011 af det faglige kontingent. Gruppelivsforsikringen giver en sum penge til dine efterladte. Få brochuren med de aktuelle satser her i afdelingen.

Fritidsulykke
De fleste er endvidere omfattet af 3F's særlige Fritidsulykkesforsikring, der er frivillig.

Som udgangspunkt er du tilmeldt forsikringen, men kan fravælge den ved at henvende dig i afdelingen. Pris: 42,50 kr. pr. måned i 2011.

Som noget nyt fra 2009 dækker fritidsulykkesforsikringen også hjemrejse ved ulykker under ferierejser i Europa, hvor det gule sygesikringskort dækkede indtil udgangen af 2007. Klik og se nærmere her.

Vi anbefaler varmt, at du giver dig tid til at læse brochuren igennem, - så du ved hvad du er dækket for. Brochuren får du her i afdelingen.

Ved tilfælde af ulykke, kontakt venligst direkte ALKA på tlf. 70 12 14 16 og opgiv, at du er medlem af 3F afd. nr. 0147. Hvis du ønsker hjælp til at udfylde en anmeldelse, er du velkommen til at kontakte os.

Øvrige forsikringer
Som 3F medlem kan du også med fordel tegne andre forsikringer igennem ALKA.

Klik her og se mere på deres hjemmeside.

I de fleste overenskomster findes pensions- og forsikringsordninger. Yderligere oplysninger kan fås hos tillidsmanden eller i afdelingen eller direkte på pensionsselskabernes hjemmesider.

Kritisk Sygdom
Næsten alle medlemmer, der har en overenskomst er omfattet af en Kritisk Sygdom bestemmelse. Vi ved af erfaring, at mange medlemmer overser denne forsikringsdækning. Hvis du er i tvivl, kan du se på din lønseddel, hvilken pensionsordning du har, og tjekke på deres Hjemmeside eller spørge i 3F Kastrup.

Under "Links" kan du finde webadresserne til relevante pensionsselskaber.

Begunstigelseserklæring
Hvis du ikke har ægtefælle eller børn som arvinger, eller vil du begunstige andre, kan du udfylde en ”begunstigelseserklæring” til alle typer forsikringer/pensioner. På den måde bestemmer du selv, hvem, der skal have eventuelle udbetalinger. Erklæringen får du ved at henvende dig til kassererkontoret. Alle medlemmer opfordres til at orientere familie/venner om de forskellige forsikringsordninger du har.

Hvis du melder dig ud af 3F, enten fordi du skal overflyttes til en anden fagforening eller pensioneres, bør du kontakte kassererkontoret, da der er visse muligheder for at bevare forsikringsordningerne samt visse andre fordele, der ellers ville bortfalde.

Læs om de nye arveregler her.

Læs mere

3F Kastrup

- Din lokale fagforening for Kastrup og omegn