3F Kastrup
Saltværksvej 68
2770 Kastrup
Tel: 70 300 950
kastrup@3f.dk
Fagforeningen    Løn & Arbejde    Fritidsjob    Arbejdsløs    Efterløn    Medlemsfordele    Uddannelse    Links    Forside   

Unge har fokus på uligheden

Det seneste års debat om den voksende ulighed i Danmark er ikke gået hen over hovedet på de 16-19-årige. I hvert fald angiver et flertal – 51 procent – af de unge, at der i dagens Danmark er for stor forskel på rig og fattig. Blot 26 procent har den modsatte holdning. Det fremgår af en meningsmåling, som Epinion har gennemført for Ugebrevet A4 blandt 1.278 unge.

Ikke overraskende er unge fra lavindkomstfamilier mest kritiske over for forskellen mellem rig og fattig. Hvor 56 procent af de unge fra familier med en årlig husstandsindkomst på under 200.000 kroner angiver, at forskellen mellem rig og fattig er for stor, gælder det samme 38 procent af de unge fra familier, hvor husstandstandindkomsten overstiger 600.000.

 

Arbejdsløse selv skyld i ledighed

Til gengæld mener 62 procent af de unge, at de fleste arbejdsløse godt kunne få et arbejde, hvis de ville. Synet på de arbejdsløse er udtryk for en markant ændring i forhold til tidligere generationer, der selv voksede op med en høj ungdomsarbejdsløshed.

Læs evt. mere på www.ugebreveta4.dk

 

Kilde: LO's ugebrev A4
Udgivet 11.06.07

3F Kastrup - Din lokale fagforening for Kastrup og omegn - Oversigt