|
|
|
Lufthavnsudvalget i Kastrup Lufthavn har den 23.november 2005 været samlet og udtaler i anledning af situationen for vores kolleger i SAS Ground Services.
Vi er meget bekymrede over, at SAS/Scandinavian Airlines DK har udbudt handlingen af deres fly i en licitation, der tilsyneladende kun har til formål yderligere at presse løn- og ansættelsesvilkår og bemanding for de ansatte i SAS Ground Services.
Vi følger udviklingen nøje, og vi er skarpe modstandere af forsøg på at undergrave løn- og arbejdsvilkår for vores kollegaer i SAS Ground Services.
Vi forventer, at SAS Airline DK i deres udbudsmateriale har fastslået, at nye leverandører skal følge det overenskomstforhold, der er gældende i dag, og det er en selvfølge, at det er alle de 3F-ansatte der i dag udfører arbejdet, der også i fremtiden skal gøre dette.
Det faglige fællesskab i 3F Kastrup og i vores hovedforbund er garanten for, at der ikke bliver lavere lønninger eller dårligere arbejdsmiljø i eventuelle nye handlingselskaber.
Vedtaget af 3F og RBF-repræsentanter for følgende firmaer i Københavns Lufthavn:
Cimber Air, DHL Aviation, DRS, Europark, Gate Gourmet, KLH Marken, KLH Bus Marshal, LSG Sky Chefs, INC/Post Danmark, Novia, Nuance, Nordic Aero, SGS Cleaning, SGS Ekspeditionsarbejderne, SAS Component, Servisair, Sodexho, SST. Kilde: 3F Kastrup
Udgivet 23.11.05
|
|