Velkommen til Feriehuset,Harpholma 2307, Markaryd, Sverige

            

 

Vi håber, at I må få en god ferie og beder Jer være opmærksom på følgende forhold:

Affaldsspanden er kun til køkkenaffald. Den tømmes hver anden fredag.

Affaldsposer må ikke stilles ved siden af affaldsspanden, da dyrene splitter det ad.

Glas, flasker og pap afleveres i containere på Esplanaden (lille sidevej til Drottninggatan) i Markaryd.

Støvsuger og rengøringsmateriel står i skabene i gangen.

Det er strengt forbudt at tænde bål, dette forbud gælder i det meste af Sydsverige, men grill må gerne benyttes (med omtanke). Husk at rengøre denne efter brug.

I er velkomne til at slå græsset. Græsslåmaskine står i udhuset. Det er samme nøgle som til hoveddøren.

Vi er afhængige af, at du efterlader huset pænt og ordentligt!

 

Sådan kommer man til huset:

Fra Helsingborg følges E4 mod Stockholm ca. 80 km.

Drej af ved afkørsel 75.

Til højre ad første vej i rundkørslen.

Kør 1,5 km og drej til højre.

Følg vejen i 3,6 km og drej til højre mod Harpholma.

Kør 1 km ind i skoven og så ligger huset inde til højre.

 

Husets indretning og udstyr:

Huset er i 2 etager.

 

Stueplan er indrettet med stor opholdsstue med fjernsyn og radio, soveværelse (dobbeltseng), køkken og to badeværelse.

 

1. sal er indrettet med 3 værelser med 2 sovepladser i hvert værelse.

Der er mulighed for at børnesikre trappen – den er meget stejl!

 

Huset er velmøbleret med spiseplads til 10 personer. Der er sovepladser til 8 personer.

Der er dyner og hovedpuder til 8 personer.

 

Sengetøj, håndklæder, viskestykker, toiletpapir og lign. skal medbringes.

 

Der er gryder, potter, pander, kaffemaskine, opvaskemaskine mm. og service til 10 personer.

I skænken ligger diverse spil. Der er TV og DVD afspiller samt radio med CD afspiller.

 

Huset opvarmes med el-varme og brændeovn samt en fin gammeldags kakkelovn. Der er brænde i udhuset.

 

I skuret er der cykler, pumpe og lappegrejer.

 

Parkering af biler sker på parkeringsplads lige over for huset.

 

Toilettet er tilsluttet septiktank og må derfor kun rengøres med de opstillede rengøringsmidler.

Indkøbsmuligheder:

I ICA-Markedet ved motorvejen syd for Markaryd kan I få det meste og der er åbent alle ugens dage.

I Markaryd er der også bager, COOP og andre butikker samt nogle få spisesteder.

Røde Kors genbrugsbutikken siges at være en af de bedste i området.

 

De fleste steder, men ikke alle, kan I betale med danske penge.

Området:

Frem for alt er det naturen, der trækker, nyd den og få slappet af.

 

Der er en dejlig badesø i Markaryd, her er både sandstrand og badebro.

 

Løbende sørger vi for ny foldere i huset, og I må også meget gerne lægge nye, hvis I finder nogle.

Telefoner:

Offentlig telefon findes ved ICA-Markedet og ved Posthuset og her kan bruges “Credit-Card”.

Nyttige telefonnumre:

Politi, Brandvæsen, Ambulance..........................112

Apotek.........................................................100 27

Sygdom, kontakt:

Lægehuset (Vårdcentralen)

Hallarydsvägen i Markaryd................................745 50

Markaryds Turistbyrå
Markaryds kulturhus
Drottninggatan 
Tel. 0433- 720 34 eller 720 06

Start af vandpumpe

Vandpumpen er i værkstedet (ind af hoveddøren og til højre forbi toilettet). Pumpen står under vasken til venstre i det isolerede skab.

Punkt 1:

Tænd for pumpen på afbryderen på væggen.

Lad den køre 15 –20 sekunder.

Luk op for vandhanen ved vasken, så skal der komme vand.

Kommer der ikke vand, sluk for pumpen igen og gå videre med punkt 2.

 

 

Punkt 2:

Skru den hvide prop på toppen af pumpen af (svensknøglen hænger og skal hænge på væggen over pumpen).

Fyld pumpen op med vand (der står vand i flasker på toilettet).

Skru proppen på pumpen igen og tænd.

Nu kommer der vand.

 

Husk at fylde flaskerne igen og sætte dem tilbage på toilettet (frostfrit).

 

Sluk for pumpen når du tager hjem, og sørg for at dørene til skabet er lukket helt til (frostfri).

Rumtermostaten

Rumtermostaten, sidder på væggen mellem kakkelovnen og køkkenet, og er indstillet til 8o.

 

Ved ankomst til huset stilles termostaten på de ønskede grader.

 

Følgende radiatorer er omfattet af rumtermostaten:

3 olieradiatorer i stuen

1 olieradiatorer i køkken/alrum

1 olieradiatorer i gangen

 

Alle andre radiatorer stilles enkeltvis.

 

 

Ved afrejse fra huset stilles termostaten tilbage på 8o, og elradiatorerne slukkes, dog skal elradiatoren på toilettet altid stilles på 8o = “trin 1” (frostfrit).