3F Kastrup
Saltværksvej 68
2770 Kastrup
Tel: 70 300 950
kastrup@3f.dk
Fagforeningen    Løn & Arbejde    Fritidsjob    Arbejdsløs    Efterløn    Medlemsfordele    Uddannelse    Links    Forside   

Hva' gør jeg?

Hvis jeg bliver arbejdsløs?

Meld dig ledig 1. dag

Det er vigtigt, at du henvender dig i fagforeningen hurtigst muligt efter, du er blevet sagt op. Måske er der en ”faglig sag” i din opsigelse, og så skal vi reagere hurtigt.

Du skal tilmeldes dit Jobcenter senest fra den dag, hvor du skal modtage arbejdsløshedsdagpenge. Du kan blive tilmeldt her i afdelingen eller på Jobcentret i din kommune eller elektronisk på www.jobnet.dk.

Herefter skal du udfylde ledighedspapirer, derfor skal du hurtigst muligt henvende dig i afdelingen.

Medlemmer, der siger jobbet op og dermed pådrager sig tre ugers karantæne, skal tilmeldes Jobcentret på deres 1. ledighedsdag. Karantænen bliver nemlig først effektiv fra den dag, man er registreret som ledig i syste­met.

Har du problemer med at udfylde erklæringen, kan du henvende dig i A-kassen, så vil vi hjælpe.

Medbring desuden:

  • Lønsedler for de senest 1.924 arbejds-/løntimer
  • Opsigelsen

 

Som arbejdsløs skal du stå til rådighed, dvs. at du selv skal søge jobs, og du skal kunne påtage dig henvist/anvist arbejde fra A-kassen/Jobcentret med dags varsel.

Vi anbefaler alle at bruge en periode med ledighed til at tage efteruddannelse, og vi hjælper dig med at finde ud hvad der er relevant, tilmelding osv. Også selve opsigelsesperioden kan bruges til efteruddannelse.


Du kan se en oversigt over ledige kursuspladser på: www.3fkastrup.dk under ”Uddannelse: Specielt for ledige”. Du har pligt til at tage imod de tilbud om kurser, som du anvises af A-kassen/Jobcentret.



3F Kastrup - Din lokale fagforening for Kastrup og omegn - Oversigt