Specialister i udlicitering og frasalg i CPH’s aktieselskabsbestyrelse
På en ekstraordinær generalforsamling i CPH A/S vil de australske ejere indsætte en næsten ny bestyrelse.
Den afgående bestyrelse foreslå bl.a. Kerrie Mather som næstformand. Hun er direktør i Macquarie Airports og fremhæves bl.a. for sin 18 år lange erfaring med ”investmentbankment, herunder virksomhedsoverdragelse og frasalg”.
Kerrie Mather er født i 1960, australsk statsborger og bor i Sydney.
Et andet forslag er Martyn Booth der fremhæves bl.a. for hans erfaring fra Heathrow Airport hvor han var privatiseringsdirektør.
Siden oprettede han sit eget konsulentfirma med speciale i lufthavnsledelse og privatisering. Dette firma er nu opkøbt af Macquarie Airports.
Han er født i 1950, britisk statsborger og bor i Sydney.
Med sådanne kapaciteter i bestyrelsen, vil det sikker hurtigt være klart for ledelse, at frasalg og udlicitering ikke er relevant for de veldrevne lufthavne i Kastrup og Roskilde – så veldrevne at man betalte den nuværende direktion 75 millioner kr. for ikke at sige op!
Kilde: 3F Kastrup
Udgivet 24.01.06
|