Kom og oplev en forrygende teaterkoncert i Arbejdermuseets smukke festsal og støt samtidig ofrene fra jordskælvet i Haiti.
Skuespillere, musikereog personale arbejder gratis og alle indtægter fra salg af billetter går ubeskåret til Læger uden Grænsers katastrofefond.
"Alle medarbejdere og skuespillere var straks med på idéen, og vi glæder os til at give gæsterne en oplevelse ud over det sædvanlige, samtidig med at vi alle støtter en rigtig god sag", udtaler John Larsen fra Arbejdermuseet, som er idémanden bag projektet.
Christian Steffensen fra Den Danske Skueplads tilføjer "Vi var ikke et sekund i tvivl om at vi gerne ville stille op. Vi kan love, at det bliver en aften, hvor publikum får rig lejlighed til at knibe en tåre og trække kraftigt på smilebåndene".
Teaterkoncerten Mor er den bedste i verden er et sprudlende og kærligt møde med den usminkede danske kulturarv fra 1950erne, hvor publikum også kan ønske en sang ogselv synge med.
Teaterkoncerten til støtte for Haiti afholdes den 28. januar kl. 20.00 – 22.00 i Arbejdermuseets festsal, Rømersgade 22, 1362, København K.
Billetter koster kr. 200 og bestilles på Arbejdermuseet på telefon 33 93 25 75 alle dage i tidsrummet 10 – 16.
Skuespillere fra Den Danske Skueplads lytter til radioen i Arbejdermuseets 1950er udstilling.
Kilde: Arbejdermuseet
Udgivet 25.01.10
|