Ansættelsesbevisloven også på korte ansættelsesforhold

Højesteret har i en ny dom stadfæstet en landsretsafgørelse om anvendelse af ansættelsesbevisloven på ansættelsesforhold under 1 måneds varighed.

Sagens omstændigheder
En lønmodtageren begyndte i begyndelsen af januar 2000 i en deltidsstilling hos arbejdsgiveren. Der blev ikke ved ansættelsen eller senere udarbejdet et ansættelsesbevis.

Efter gensidig aftale blev parterne enige om, at ansættelsesforholdet skulle ophøre pr. 28. januar 2000. Altså efter mindre end én måned.

Efter medarbejderen var sluttet i firmaet opstod der uenighed om et lønspørgsmål, og lønmodtageren rejste i den forbindelse krav om godtgørelse for manglende ansættelseskontrakt.

Byretten frifandt arbejdsgiveren på grund af ansættelsesforholdets korte varighed, men Østre Landsret fandt, at ansættelsesbevisloven også omfatter et ikke-tidsbegrænset ansættelsesforhold, der bringes til ophør inden en måned.

På denne baggrund konkluderer Højesteret, at ansættelsesbevisloven må forstås således, at loven omfatter alle ansættelsesforhold, hvis varighed ved deres etablering ikke er begrænset til en måned eller derunder, og derfor omfatter den i praksis mest udbredte ansættelsesform, hvor ansættelse sker indtil videre.

På baggrund af Højesterets dom må man konkludere, at der altid bør laves ansættelseskontrakt, uanset om ansættelsen faktisk bliver af under en måneds varighed.

Højesterets dom er afsagt den 11. november 2003.

Kilde: Advokatfirmaet Schebye & Jacobsen

Udgivet 16.12.03