Tillidsfolk har magt som ledere
Det traditionelle mønster for partnerskab mellem tillidsrepræsentant og virksomhedsledere er under opløsning. I multinationale virksomheders danske datterselskaber får tillidsvalgte lige så stor indflydelse som lederne selv, viser en ny undersøgelse.
Der følger mere magt med posten som tillidsrepræsentant i dag end tidligere. Faktisk opnår mange repræsentanter den samme indflydelse som lederne i multinationale virksomheders datterselskaber i Danmark. Det viser en ny undersøgelse, som er udarbejdet af Peer Hull Kristensen, forsker ved Handelshøjskolen i København.
"Tidligere var det lokale faktorer, der spillede ind på, hvad der skulle på dagsordenen mellem repræsentanter og ledere. I de multinationale selskaber bliver tillidsrepræsentanterne hvirvlet ind i et spil, der ikke kun handler om den virksomhed, som de sidder i, men om, hvilke resultater datterselskabet kan præstere over for moderselskabet," siger han.
Det styrker ifølge Peer Hull Kristensen tillidsrepræsentanternes troværdighed. "De repræsenterer almeninteressen i datterselskabet. Derfor kan lederne i det multinationale selskab bedre tro på dem end på datterselskabets ledere, som gerne vil fremme deres karrierer ved at få selskabet til at tage sig så godt ud som muligt," siger han.
Færre mellemledere
En anden årsag til repræsentanternes styrkede position er, ifølge Peer Hull Kristensen, at mange virksomheder igennem 1980'erne og 1990'erne gradvist reducerede antallet af mellemledere. "Virksomhederne vil sige, at de har uddelegeret ansvaret. Men egentlig er det tillidsfolkene, der har haft alt besværet med at få teamene på den enkelte virksomhed til at fungere," siger han. Og det giver magt, hvis opgaven løses godt.
Magtens synergi
"Hvis tillidsrepræsentanterne kan få virksomhedens forskellige teams til at fungere bedre og bedre, så klarer virksomheden sig også bedre og bedre. Det giver større mulighed for at forhandle f.eks. løn- og ansættelsesforhold," siger Peer Hull Kristensen.
Tillidsrepræsentanterne nyder også godt af, at de ofte er stabile ankerpunkter i virksomhederne. "Hvis det går godt for en leder, så bliver han ofte forfremmet og flyttet til hovedkvarteret. Går det godt for en tillidsrepræsentant, så bliver han genvalgt af medarbejderne til posten," siger Peer Hull Kristensen. I 8 af de 10 virksomheder, som han har analyseret, har tillidsrepræsentanterne opnået at have indflydelse på lederniveau. Nogle gange har de påvirket, hvordan det multinationale selskab fungerer. Andre gange er der ligefrem byttet om på rollefordelingen mellem leder og repræsentant.
"Da en virksomhed i plastindustrien skulle have ny leder, kom tillidsrepræsentanten med i ansættelsesudvalget. Han skulle være med til at vælge sin egen kommende samarbejdspartner i ledelsen. Så er der jo helt vendt op og ned på de normale forhold," siger Peer Hull Kristensen. Undersøgelsen lægger op til, at kritiske røster sænker paraderne over for de multinationale selskaber, mener Peer Hull Kristensen.
"Mange organisationer, f.eks. Attac, er bange for, at de multinationale selskaber kører afsted med deres tog, uden at folk er med om bord. Men tillidsrepræsentanterne kan være med til at udvikle selskaberne gunstigt for lønarbejderne. Det har vi ikke troet på tidligere. Det ligger der en masse muligheder i," siger Peer Hull Kristensen.
Af ULLA GUNGE HANSEN
ulla.gunge@jp.dk
Kilde: Jyllandsposten
Udgivet 19.08.03
|