3F Kastrup
Saltværksvej 68
2770 Kastrup
Tel: 70 300 950
kastrup@3f.dk
Fagforeningen    Løn & Arbejde    Fritidsjob    Arbejdsløs    Efterløn    Medlemsfordele    Uddannelse    Links    Forside   

Aftale mellem DI og CO

- industri om ny overenskomst 1.2.2004


Søndag den 1. februar offentligegjorde CO Industri og Dansk Industri resultatet af overenskomstforhandlingerne på deres område.

Hovedresultaterne fremgår af nedenstående pressemeddelse.

For særligt interesserede kan man herfra klikke videre til de enkelte protokollater

Pressemeddelelse
Efter flere måneders grundig forberedelse har DI og CO-industri søndag indgået en aftale om en ny overenskomst for en treårig periode. Aftalen omfatter direkte 220.000 ansatte funktionærer og timelønnede i DI's medlemsvirksomheder.

Hovedelementerne i den treårige aftale er en forhøjelse af pensionsbidraget for både arbejdere og funktionærer fra 9 pct. til 10,8 pct., en udvidelsen af perioden med fuld løn under barsel, fuld løn i de sidste fire uger af graviditeten, forbedring af løn under sygdom, løn til forældre under barns indlæggelse på hospital, forhøjelse af betalingen for søgnehelligdage, regulering af mindstebetalingerne og genetillæg samt en række bestemmelser, der øger muligheden for, at der i virksomhederne kan aftales en mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden. Endelig er parterne blevet enige om en række bestemmelser, der skal forhindre overenskomststridige arbejdsnedlæggelser.

Parterne vurderer, at aftalen over de tre år vil koste arbejdsgiverne i underkanten af tre pct. i øgede lønomkostninger, hertil kommer resultaterne af de årlige lokale lønforhandlinger på virksomhederne.

Hovedelementerne i overenskomsten
Pensionsbidraget forhøjes på følgende vis:

Time-
lønnede
Arbejds-giverbidrag Lønmodtager-
bidrag
1. juli 2005 0,6 pct. 0,3 pct.
1. juli 2006 0,6 pct. 0,3 pct.

Funktionærer
   
1. juli 2004 0,6 pct. 0,3 pct.
1. juli 2005 0,6 pct. 0,3 pct.
1. juli 2006 0,6 pct. 0,3 pct.

 

  • Søgnehelligdagsbetalingen for timelønnede hæves pr. 1. januar 2004 fra 3,5 pct. til 4,0 pct. og fremover omfattes den 24. december af søgnehelligdagsbetalingen.
  • Løn under barsel udvides pr. 1. juli 2004 fra 14 uger til 20 uger. De sidste 6 uger dog max. kr. 125 kr. pr. time
  • Pr. 1. juli 2004 ydes der løn i 4 ugers graviditetsorlov
  • Løn under sygdom udvides pr. 1. juli 2004 fra fem uger til 9 uger.
  • Løn under forældres indlæggelse på hospital sammen med deres børn i op til en uge med virkning fra 1. juli 2004
  • For afskedigede medarbejdere med mindst tre års anciennitet betaler arbejdsgiveren for to ugers efteruddannelse
  • Mindstebetaling, der i dag udgør 88,40 kr., forhøjes med kr. 2,25 hver den 1. marts 2004, 2005, 2006
  • Genetillæg reguleres med gennemsnitlig 3 pct. hvert af de tre overenskomstår
  • Lærlinge- og elevsatserne reguleres i gennemsnit med 4,5 pct. pr. år
  • Der indføres en række bestemmelser, der øger muligheden for varierende ugentlig arbejdstid, hvor de lokale parter fastlægger rammerne for aftaler med de enkelte medarbejdere eller grupper af medarbejdere
  • Der indføres mulighed for at afvige en række af overenskomstens bestemmelser ved lokale aftaler mellem tillidsrepræsentanten og virksomheden
  • Der indføres en række bestemmelser, der skal forhindre arbejdsuro i at bryde ud, samtidig er det aftalt at i tilfælde af, at overenskomststridige arbejdsnedlæggelser fører til produktionstab, der skal indhentes ved overarbejde, skal dette ske uden overarbejdstillæg
  • Hvis der i overenskomstperioden ændres i lovgivningen, der væsentligt forringer medarbejdernes dagpenge i forbindelse med hjemsendelser og arbejdsfordeling, eller der gennemføres lovgivning vedrørende arbejdsgivernes omkostninger i forbindelse med barsel, herunder en central barselsfond, træder parterne sammen for at finde en løsning. Hvis der ikke kan findes en løsning suspenderes overenskomstens bestemmelser om disse forhold

Se de enkelte protokollater

Udgivet 03.02.04


3F Kastrup - Din lokale fagforening for Kastrup og omegn - Oversigt