|
|
Forgyldte direktører
To direktører i Københavns Lufthavne kan glæde sig over
en lønforhøjelse på 20 procent i 2003. Af selskabets rapport
fremgår det, at adm. direktør Niels Boserup og direktør
Kjeld Binger begge kan glæde sig over en stigning fra 5,4
mio. kr. til 6,1 mio. kr. hvortil også skal lægges fri bil
og pensionsordning, hvilket alt i alt giver en indtægt på
godt 10 mio. kr.
Det
kan begge direktører være godt tilfredse med, hvis de sammenligner
sig med det øvrige erhvervsliv, hvor direktørlønningerne
i gennemsnit blot steg 4,0 procent i 2003.
Lønforhøjelserne
til de to direktører kommer efter et år med gode resultater,
hvor Københavns Lufthavne gav et overskud før skat på 614
mio. kroner, hvilket er det bedste resultat i fem år. De
samlede trafikindtægter fra luftfartsselskaberne steg, og
med optimismen for 2004, hvor flyselskaberne skal betale
højere afgifter og trafikken forventes at vokse, kan der
måske blive råd til endnu et lønhop op.
Kilde:
Dagbladet Børsen
Udgivet
05.04.04 |
|