|
Erstatning ved afsked
Der skal tages visse hensyn til anciennitet, når virksomhederne fyrer folk. Ifølge Afskedigelsesnævnets praksis påhviler der arbejdsgivere en særlig forpligtelse til så vidt muligt at undlade at afskedige medarbejdere, der har været uafbrudt beskæftiget i mere end 25 år. Det mente Afskedigelsesnævnet ikke var sket i sag fra Dalum Papir A/S, hvor en medarbejder med mere end 25 års anciennitet fik tilkendt godtgørelse på 75.000 kr. "Der er herved taget hensyn til, at han inden opsigelsesperiodens udløb selv fravalgte genansættelse, efter at den indklagede virksomhed havde tilbudt at trække opsigelsen tilbage" hedder det i kendelsen, som kan læses i sin fulde ordlyd ved at klikke her
Kilde: SiD Kastrup
Udgivet 06.10.04 |
|