Udsættelse af konflikter
Forligsmand Asbjørn Jensen har udsat de konflikter, der
var varslet til at starte enten den 10. eller 12. marts.
Det oplyste han efter et næsten to timer langt møde med
LO-formand Hans Jensen og Dansk Arbejdsgiverforenings (DA)
direktør Jørn Neergaard Larsen.
-
Det er for at få tid til at gøre de forhandlinger færdige,
som endnu mangler. Det er ikke fordi, det er særlig dramatisk,
mens simpelthen fordi vi ikke har kunnet nå det, indtil
konflikterne var varslet til påbegyndelse, sagde Asbjørn
Jensen efter mødet.
De to største områder, hvor der endnu ikke er forlig, er
slagteriområdet og den kollektive trafik. Forligsmanden
har drøftet med hovedorganisationerne, hvilke knaster, der
skal løses i et mæglingsforslag. Han gjorde opmærksom på,
at det stadig er en teoretisk mulighed for, at der ikke
kommer nogen barselsudligningsordning med i mæglingsskitse.
Forligsmanden
mødes med LO og DA igen tirsdag aften kl. 18.
Kilde:
NET-redaktionen
Udgivet
08.03.04 |