3F Kastrup
Saltværksvej 68
2770 Kastrup
Tel: 70 300 950
kastrup@3f.dk
Fagforeningen    Løn & Arbejde    Fritidsjob    Arbejdsløs    Efterløn    Medlemsfordele    Uddannelse    Links    Forside   

Sådan stemmes om forligsmandens mæglingsforslag, 2004


Medlemmer, der arbejder på virksomheder med tillidsmand, stemmer på arbejdspladsen. Tillidsmanden sørger for at afstemningsmaterialet hentes i SiD Kastrup.

Medlemmer af Ekspeditionsarbejdernes klub i SAS KR stemmer elektronisk, dvs. via. telefon eller computer med adgang til Internettet. Praktiske oplysninger kan fås i klubben.

Ledige medlemmer kan stemme i SiD Kastrup:

tirsdag den 6. april kl. 9-16 eller
tirsdag den 13. april kl. 9-16

Medlemmer på virksomheder uden tillidsmand kan stemme i SiD Kastrup, på samme tider som de ledige.

Alle medlemmer på det private arbejdsmarked er omfattet af mæglingsforslaget og skal deltage i afstemningen, undtaget er nedenstående:

I Servisair, NOVIA, DHL Aviation og Europark er forhandlingerne enten ikke påbegyndt, eller ikke færdige, og de er dermed ikke omfattet af mæglingsforslaget og skal ikke stemme endnu.

Medlemmer på byggearbejdspladser får tilsendt en stemmeseddel. Den sendes her fra torsdag den 1. april.

Afstemningen begynder onsdag den 31. marts og slutter onsdag den 14. april. Resultaterne fra de enkelte forbund indsamles af statens forligsmand og det samlede resultat offentliggøres mandag den 19. april 2004.

Kilde: SiD Kastrup

Udgivet 31.03.04


3F Kastrup - Din lokale fagforening for Kastrup og omegn - Oversigt