Stadig flere passagerer og endelig lille stigning i transit
Det samlede antal flypassagerer i Københavns Lufthavn er i oktober måned steget med i alt 140.247 passagerer (+8,2%) sammenlignet med oktober 2004.
Fordeling af afgående passagerer:
Antallet af lokalt afgående passagerer steg med 68.762 passagerer (+12,8%).
Antallet af transfer/transit passagerer steg med 1.801 passagerer (+0,6%).
Internationale passagerer:
Antallet af internationale rutepassagerer steg med 116.173 passagerer (+7,9%), mens antallet af internationale charterrejsende steg med 13.035 passagerer (+13,4%).
Således er det totale antal internationale flypassagerer steget med 129.372 passagerer (+8,2%).
DSB problemer?
Det totale antal indenrigspassagerer viser en stigning på 10.875 passagerer (+7,6%) i forhold til samme måned i 2004. Det kan måske skyldes de mange problemer der har været med nedslidte skinner, og de forsinkelser det har givet specielt på trafikken til/fra Fyn og Jylland.
Operationer og startvægt:
Det totale antal starter og landinger er i oktober 2005 faldet med 350 operationer (1,5%), mens tonnagen viser et fald på 2.080 tons (0,3%) i forhold til samme periode året før.
Kilde: CPH og 3F Kastrup
Udgivet 07.11.05
|