Finanslovsaftalen går ud over arbejdsmiljøet
Med finanslovsaftalen for næste år har regeringen og Dansk Folkeparti fjernet et af de sidste gode incitamenter for at få virksomhederne til at sørge for et godt arbejdsmiljø.
Hidtil har kommunerne haft mulighed for at kræve sygedagpenge refunderet af en virksomhed, hvis kommunen mener, at det er virksomheden skyld, at arbejdsskaden er sket.
Den mulighed er med finanslovsaftalen blevet fjernet, og virksomhederne sparer dermed 50 millioner kroner om året.
3F mener, at det er direkte skadeligt for arbejdsmiljøet på virksomhederne, at de ikke længere kan blive gjort økonomisk ansvarlige for sygedagpengene.
Regeringen og Dansk Folkeparti har valgt at give virksomhederne en check på 50 millioner kroner. Penge som kan gå direkte i lommen på ejere og aktionærer, i stedet for at gavne arbejdsmiljøet.
Kilde: 3F og 3F Kastrup
Udgivet 08.11.05
|