3F Kastrup
Saltværksvej 68
2770 Kastrup
Tel: 70 300 950
kastrup@3f.dk
Fagforeningen    Løn & Arbejde    Fritidsjob    Arbejdsløs    Efterløn    Medlemsfordele    Uddannelse    Links    Forside   

Nye krav til lægeerklæringer i sygedagpengeloven

En arbejdsgiver kan forlange en lægeerklæring af lønmodtageren. Nu er det præciseret, at erklæringen skal indeholde oplysninger om de konkrete funktionsbegrænsninger, som er en følge af sygdommen. F.eks. at sygdommen forhindrer den pågældende i at udføre stående arbejde.

Funktionsoplysningerne skal afgives ud fra en "dialog" mellem den sygemeldte og lægen.
Ingen ved endnu, hvordan mere uklare problemer som f.eks. smerter eller træthed, skal behandles efter de nye regler. Det kan også blive vanskeligt at håndtere problemer af psykisk karakter. Især hvis de skyldes samarbejdet med kolleger eller ledelse.

Oplysningerne indgår i vurderingen af, om den sygemeldte kan bevare tilknytningen til arbejdspladsen under et sygeforløb, for eksempel ved gradvist at vende tilbage til arbejdet. Dette skal i givet fald ske i enighed mellem kommunen, virksomheden og den sygemeldte.

Arbejdsgiver kan ikke forlange at få nærmere oplysninger om sygdommens karakter. En vurdering af mulighederne for delvist arbejde, vil dog næppe kunne gennemføres uden at man taler om sygdommens karakter. Til gengæld vil oplysningerne i de udvidede lægeerklæringer normalt være særligt beskyttede efter persondataloven.

Man skal være opmærksom på, at de ændrede reglerne ikke må presse medarbejdere tilbage i funktioner, som de ikke kan klare. Risikoen er nærliggende, hvis den sygemeldte ikke er enig i lægens vurdering af sin uarbejdsdygtighed.

De nye regler træder i kraft 1. juli 2005.

Kontakt gerne Joan Sølyst i 3F Kastrup, hvis I har spørgsmål eller oplever problemer med de nye lægeerklæringer.

Kilde: Schebye & Jacobsen og 3F Kastrup.

Udgivet 17.06.05


3F Kastrup - Din lokale fagforening for Kastrup og omegn - Oversigt