|
|
|
Arbejdsstyrken er faldet med mere end 20.000 personer fra 2001-2003.
Nye detaljerede tal for befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgjort ved udgangen til 2003 peger på, at arbejdsstyrken samlet er faldet med godt 20.000 personer sammenholdt med opgørelsen fra 2001. Det er et markant anderledes billede end det, der tegnes af konjunkturstatistikkerne, hvor arbejdsstyrken i samme periode er steget.
Samlet peger de nye tal på, at arbejdsstyrken i konjunkturstatistikkerne er overvurderet med helt op til 30.000 personer ved udgangen af 2003. I betragtning af den centrale betydning, arbejdsstyrken har for tilrettelæggelsen af den økonomiske politik, er det stærkt beklageligt, at størrelsen på arbejdsstyrken ikke belyses med større præcision af de aktuelle konjunkturstatistikker.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Udgivet 18.05.05
|
|