|
|
|
Krænkende sygemeldingsprocedure
3F Kastrup har fået mange henvendelser fra kolleger i SGS, om indholdet i en skrivelse ledelsen i SGS har sendt til alle medarbejdere i KR- B.
De første der henvendte sig var klubben, som bad om en vurdering af skrivelsen.
Alle der siden har henvendt sig, også ledelsen i SGS, har fået vores svar med udgangspunkt i den vurdering vi har sendt til klubben.
Vi har kommenteret SGS's brev, afsnit for afsnit. Her er et uddrag:
Vedrørende selve ændringen af sygemeldingsproceduren:
"En sådan ændring af hidtidige procedurer skal efter min opfattelse forhandles enten direkte med klubben eller i SU".
Vedrørende problematikken om at ringe hjem til folk:
"Man kan med rette opfatte det som krænkende at blive ringet op af en arbejdsleder som skal "kontrollere".
Fagretligt er det helt klart at kontrolforanstaltning ikke må virke krænkende.
En sådan krænkelse kan gøres til genstand for fagretlig behandling
Det er helt uholdbart at man tror, at ens leder kan/skal skønne om man skal søge lægehjælp. Også dette kan gøres til genstand for fagretlig behandling
Hvis der er problemer med for lidt kommunikation i forbindelse med sygemelding, anbefales det, at firmaet bemander sygemeldingstelefonen med et levende menneske. Derved sikres muligheden for tovejskommunikation."
3F Kastrup har ingen intentioner om at holde hånden over folk der misbruger retten til sygefravær med fuld løn. Den slags skaber kun endnu større pres på dem der passer arbejdet.
Ledelsen i SGS har da også den mulighed, at kræve lægeerklæring af folk der har et "mærkeligt" fraværsmønster.
Brevet fra SGS til medarbejderne kan læses i sin fulde ordlyd her
Udgivet 30.05.05
|
|