Nyt om World Flight Services (WFS)
Firmaet har lejet sig ind i Kastrup for en periode på 30 år. De planlægger at håndtere gods fra lastbil til fly og omvendt, men de skal ikke lave selve handlingen ved flyene. Det bliver de forskellige flyselskabers nuværende handlingselskaber, der gør det.
Kapaciteten i WFS’s cargoterminal er ca. 60.000 tons pr. år eller nogenlunde som DHL.
Terminalen i Bruxelles er på samme størrelse og har 70 ansatte, men der er ikke konkrete oplysninger om, hvor mange de vil ansætte i Kastrup.
Der er plads til betydelige udvidelser af terminalen, hvis det bliver aktuelt.
WFS har kunder med når de åbner, men vi ved ikke, hvem det er.
Den første overenskomstforhandling var torsdag den 2. februar og den forløb ”i god ro og orden”. 3F har meldt ud, at vi går efter en lokal overenskomst på et samlet niveau som SAS Cargo.
Nyt møde er aftalt den 9/2.
Kilde: 3F Kastrup
Udgivet 03.02.06
|