3F Kastrup
Saltværksvej 68
2770 Kastrup
Tel: 70 300 950
kastrup@3f.dk
Fagforeningen    Løn & Arbejde    Fritidsjob    Arbejdsløs    Efterløn    Medlemsfordele    Uddannelse    Links    Forside   

Barsel, arbejdstider og pension er på HK`s ønske-seddel til nye overenskomster

Skifteholdsarbejdere skal have nedsat arbejdstid og mere i løn.

Sådan lyder et at de krav, HK tager med til forhandlingerne om de nye overenskomster.

- Skifteholdsarbejde og natarbejde er hamrende usundt. Derfor vil vi arbejde for, at de af vores medlemmer, der arbejder på ubekvemme tider, får en kortere arbejdstid, og at de får en bedre løn for det. Derudover efterspørger medlemmerne fleksibilitet og en større indflydelse på, hvornår arbejdet udføres, siger Karin Retvig, sektorformand i HK/Privat, der repræsenterer godt 160.000 medlemmer ansat på det private arbejdsmarked.

Kvinderne skal ikke hægtes af arbejdsmarkedet på grund af graviditet. Derfor vil HK slås for en barselsfond, som alle arbejdsgivere bidrager til. HK kræver længere barselsperiode og at kvinder får fuld løn og pension under barsel. Endelig kræver HK også, at arbejdsgiverne indbetaler mere til pension.

Kilde: Arbejderen
Udgivet 06.11.06

3F Kastrup - Din lokale fagforening for Kastrup og omegn - Oversigt