3F Kastrup
Saltværksvej 68
2770 Kastrup
Tel: 70 300 950
kastrup@3f.dk
Fagforeningen    Løn & Arbejde    Fritidsjob    Arbejdsløs    Efterløn    Medlemsfordele    Uddannelse    Links    Forside   

CPH udliciterer


Dagbladet Børsen, netudgave:

Københavns Lufthavn dropper sikkerhedsfolk

2006-06-08 21:20

Vreden over torsdagens pludselige strejke, får nu Københavns Lufthavn til at skille sig af med 250 sikkerhedsfolk.

Få timer efter, at sikkerhedsfolkene var gået i arbejde igen, fik de besked om, at lufthavnen vil outsource mere end hver tredje medarbejder i sikkerhedskorpset.

Lufthavnens ledelse lægger ikke skjul på, at beslutningen er en direkte konsekvens af strejken, som førte til store køer og forhindrede mange passagerer i at nå deres fly torsdag formiddag.

"Vi kan ikke stå model til at vores passagerer udsættes for det, de oplevede i dag. Derfor har vi besluttet at outsource persontjek til et eksternt firma," siger kommunikationschef Anette Haaning til Ritzau.


At CPH’s nye ejere tager dette skridt ligger helt i tråd med den stil, de har lanceret siden overtagelse. Nu fik man så et påskud.

Se tidligere omtale i Nyhedsarkiv (januar og marts) her på hjemmesiden.

Kilde: 3F Kastrup  og Dagbladet Børsen
Udgivet 09.06.06

3F Kastrup - Din lokale fagforening for Kastrup og omegn - Oversigt