3F Kastrup
Saltværksvej 68
2770 Kastrup
Tel: 70 300 950
kastrup@3f.dk
Fagforeningen    Løn & Arbejde    Fritidsjob    Arbejdsløs    Efterløn    Medlemsfordele    Uddannelse    Links    Forside   

 

Åbent brev til Niels Boserup

Foranlediget af fagligt møde i Security afholdt torsdag d. 8 juni 2006 i tidsrummet 08:00 - 10:00, og den efterfølgende udmelding fra Københavns Lufthavne A/S om udlicitering af arbejdet med passager og personale check. Fra Fællesklubben i København Lufthavne mener vi, at sagen er en kulmination af længere tids dialog, uden handling fra ledelsen på de problemer som er blevet påpeget fra medarbejdernes side på Samarbejdsudvalgsmøder i afdelingen.

De problemer som af medarbejderne er blevet påpeget er blandt andet:

Dårligt psykisk arbejdsmiljø
Manglende ledelse
Forkert bemanding
Konstante ændringer af turnus
Ikke overholdte deadlines

Disse problemer har af medarbejderne gennem længere tid været rejst på afdelingens interne-/samarbejdsudvalgsmøder. Hertil kommer at sygefraværet i afdelingen er uforholdsmæssigt højt.

Der vedlægges en liste over de udestående problemer.

Krav:
Vi kræver at beslutningen om udlicitering af arbejdet med person check (ref. CPH's intranet torsdag d. 8. juni 2006) trækkes tilbage.

At der udsendes en meddelelse som dementerer den udmelding om at medarbejderne i afdelingen er illoyale (ref. CPH's intranettet torsdag d. 8. juni 2006).

Vi forventer at ovenstående er effektueret mandag d. 12. juni 2006 kl. 08:00

På Fællesklubbens vegne

Troels Winther

 

Kilde: Fællesklubben
Udgivet 09.09.06

3F Kastrup - Din lokale fagforening for Kastrup og omegn - Oversigt