Højesteret ændrer praksis - Arbejdsskadestyrelsen genoptager stort antal sager
Højesteret afsagde den 9. februar en dom om erstatning til arbejdsskadede under revalidering. Arbejdsskadestyrelsen genoptager derfor flere tusinde sager for at være sikker på, at alle får den erstatning, som de nu er blevet berettiget til.
De personer, der kan få genoptaget deres sag, skal opfylde følgende kriterier:
- Man skal have været under revalidering, omskoling eller lignende i perioden 1986 til 2002
- Revalideringen eller omskolingen skal helt eller delvist være en følge af en arbejdsskade
- Der skal være tilkendt en månedlig løbende erstatning for tab af erhvervsevne under revalideringen eller omskolingen (typisk sat til 15 eller 25 %) eller givet et afslag
Hvis man opfylder disse kriterier, kan man få sin sag genoptaget. Nogle af disse personer vil så være berettigede til en yderligere - som regel begrænset - erstatning. Mange vil allerede have fået den rigtige erstatning.
Er du omfattet? Er du i tvivl? Så ring til Joan Sølyst i 3F Kastrup på tlf. 32 50 00 18
Kilde: www.ask.dk og 3F Kastrup
Udgivet 13.03.06
|