RBF: 61,8 procent ja, 37,2 nej til fusion med 3F
1. juli i år eksisterer RestaurationsBranchens Forbund (RBF) ikke mere. I dag til frokost offentliggjorde forbundsformand Preben Rasmussen resultatet af urafstemningen blandt medlemmerne. Stemmeprocent var 29. Én procent af stemmesedlerne var blanke.
Formanden for 3F Poul Erik Skov Christensen glæder sig:
- Jeg er meget glad for afstemningsresultatet og glæder mig til, at vi sammen med RBF bliver et stærkt fællesskab, hvor vi også er i stand til at løfte de opgaver, som trænger sig på inden for RBF's medlemsgrupper, siger han.
Ny faglig sekretær til Kastrup
Knapt 130 nye kolleger får vi i 3F Kastrup, nemlig kokke og smørrebrødsjomfruer på de to flykøkkener LSG og Gate Gourmet. Med sig har de Frank vid Stein der nu er faglig sekretær i RBF København.
Frank vil være kendt af mange i Kastrup som mangeårig RBF tillidsmand i LSG og førhen Gate Gourmet.
Kilde: 3F og 3F Kastrup
Udgivet 14.03.06
|