3F Kastrup
Saltværksvej 68
2770 Kastrup
Tel: 70 300 950
kastrup@3f.dk
Fagforeningen    Løn & Arbejde    Fritidsjob    Arbejdsløs    Efterløn    Medlemsfordele    Uddannelse    Links    Forside   

Arbejdstiden skal nedsættes på skiftehold

32 Grafiske arbejdere på Bergske Avistryk, organiseret i HK Privat, har d. 8. februar 2007 været samlet for bl.a. at drøfte de igangværende overenskomstforhandlinger.

I denne forbindelse blev denne udtalelse vedtaget.

 

Det er veldokumenteret, at skifteholdsarbejde er belastende for helbredet.

Det er også veldokumenteret, at skifteholdsarbejde er socialt belastende.

I et moderne samfund kan vi ikke undgå skifteholdsarbejde. I den grafiske branche oplever vi at der bliver stadig større krav til vores fleksibilitet, samtidig med at man presser tempoet i vejret og skærer bemandingerne ned. Derfor må overenskomsterne træde til og i højere grad kompenserer for både de sociale og helbredsmæssige gener.

I enkelte europæiske lande er arbejdstiden på natarbejde nede under 34 timer om ugen, hvilket er industriens niveau i Danmark. Det er disse landes arbejdstider, vi i det økonomisk rige Danmark skal solidarisere os med.

Derfor kræver vi, at de igangværende overenskomstfornyelser fører til en nedsættelse af den ugentlige arbejdstid for skifteholdsarbejdere.

Vi kræver større genetillæg for arbejde på ubekvemme tider og ret til at konvertere disse tillæg til kortere arbejdstid eller ferie.

Vi ønsker ikke at belaste vores helbred med 12 timers vagter om natten, men vil bevare og udvide retten i den grafiske overenskomst, til at kræve lokal enighed om arbejdstidens længde og placering.

Kontakt Tillidsrepræsentant Jon Andersen, tlf. 50511088, e-mail: kennelbenjo@webspeed.dk

Udgivet 10.02.07

3F Kastrup - Din lokale fagforening for Kastrup og omegn - Oversigt