Større indflydelse på ubekvemme arbejdstider
340 medlemmer af 3F i Sas Ground Service har den 13 februar diskuteret overenskomstsituationen og udtaler i den forbindelse:
Vi erkender, at et moderne samfund ikke kan fungere uden en vis mængde arbejde, der udføres på ubekvemme arbejdstider i form af nat- og aftenarbejde, weekendarbejde, rådighedsvagter m.m.
Men når Dansk Industris administrerende direktør Hans Skov Christensen under dække af større fleksibilitet kræver den normale arbejdsdag udvidet til døgnets 24 timer, så dækker det ene og alene over et forsøg på at slippe for at betale for den gene, som ubekvemme arbejdstider udgør.
Hvis alle lønmodtagere frit kunne vælge deres egen arbejdstid, så fik dette samfund ikke udført meget arbejde kl. 3 om natten, søndag morgen eller den 24. december.
Vi bakker op bag CO-Industris forhandlere i kravet om, at der skal betales ved kasse 1 for arbejde på ubekvemme tider.
Samtidig kræver vi mere indflydelse på, hvad den økonomiske kompensation skal bruges til:
- BETALT FROKOST PÅ 2 OG 3 SKIFT
- FRI HVER ANDEN WEEKEND
- KORTERE ARBEJDSTID
- STØRRE INDFLYDELSE PÅ SKIFTEHOLDSPLANLÆGNINGEN
Kontaktperson: SØREN BØTTER
Tlf.: 23407023
E-mail: SOREN.BOTTER@SAS.DK
Udgivet 15.02.07
|