3F Kastrup
Saltværksvej 68
2770 Kastrup
Tel: 70 300 950
kastrup@3f.dk
Fagforeningen    Løn & Arbejde    Fritidsjob    Arbejdsløs    Efterløn    Medlemsfordele    Uddannelse    Links    Forside   

Bestyrelsen for 3F Industri og Service Kbh. udtaler fra sit bestyrelsesmøde d. 16. januar 2007:

HANS JENSEN SKAL BLANDE SIG UDEN OM

Vi tager afstand fra LO formandens indblanding i de igangværende overenskomstforhandlinger. Det tilkommer ikke Hans Jensen at gøre sig til talsmand for, hvad industrien og serviceområdet har af mål med deres forhandlinger. Han har intet mandat og ingen kompetence til at udtale sig som han gør.

Derudover er bestyrelsen for 3F Industri og Service stærkt bekymret over, at Hans Jensen argumenterer på en måde, så man skulle tro, at han repræsenterer arbejdsgiverne. Han taler for, at vi trods rekordagtige indtjeninger i erhvervslivet, skal være tilbageholdende med at kræve for høje lønstigninger. Han taler om, at vi skal værne om konkurrenceevnen, velvidende at toplederne tildeler sig selv uhyrligt høje lønninger. Han bruger argumenter som enhver tillidsmand kender som modpartens ved lokale lønforhandlinger.

Vi opfordrer derfor Hans Jensen til at blande sig uden om vores forhandleres vigtigste opgave, nemlig at forhandle en ny og bedre overenskomst, hvilket der er gode muligheder for.

Udtalt på bestyrelsesmødet d. 15. januar 2007.

Formand Hans Larsen tlf. 24 86 63 46

Udgivet 17.01.07

3F Kastrup - Din lokale fagforening for Kastrup og omegn - Oversigt