3F Kastrup
Saltværksvej 68
2770 Kastrup
Tel: 70 300 950
kastrup@3f.dk
Fagforeningen    Løn & Arbejde    Fritidsjob    Arbejdsløs    Efterløn    Medlemsfordele    Uddannelse    Links    Forside   

Kastrup d. 20 april 2007

Pressemeddelelse


Ansatte i lufthavne er i fare for at få DNA-skader


En ny italiensk undersøgelse viser, at lufthavnspersonale har en øget forekomst af dna-skader.

Hvad mange medarbejdere i lufthavnen længe har frygtet, er nu blevet til virkelighed. Den italienske undersøgelse har nu påvist, at mængden af skadelige partikler i lufthavnene, har et niveau som må betegnes som værende sundhedsskadeligt. SAS har efterfølgende offentliggjort en luftmåling, der med al tydelighed viser, at de medarbejdere der færdes tæt ved flyene, er udsat for en høj koncentration af skadelige partikler.


” Vi har indtil nu kun læst et uddrag af den italienske undersøgelse, men finder resultatet stærkt bekymrende. 3F Kastrup har længe haft bange anelser, og søgte derfor i 2005 at få Arbejdsmiljøinstituttet til at undersøge forholdene i Københavns Lufthavn. Desværre uden resultat.  Vi kan naturligvis ikke acceptere, at vore medlemmer færdes i et skadeligt miljø, og kræver derfor at Københavns Lufthavn påtager sig sit ansvar, og tager initiativ til at få undersøgt omfanget af problemet lokalt. Derudover, er samtlige virksomheder hvis medarbejdere færdes i nævnte miljø, forpligtiget til straks at iværksætte foranstaltninger som kan minimere de skadelige påvirkninger af deres ansatte, siger faglig sekretær Lars Brogaard, der er arbejdsmiljøansvarlig i 3F Kastrup”

Yderligere oplysninger hos:
Lars Brogaard, 3F Kastrup. Tlf:32 50 00 18, Direkte 32 46 64 17, Mobil: 21 49 09 78

 

Udgivet 20.04.07

3F Kastrup - Din lokale fagforening for Kastrup og omegn - Oversigt