3F Kastrup
Saltværksvej 68
2770 Kastrup
Tel: 70 300 950
kastrup@3f.dk
Fagforeningen    Løn & Arbejde    Fritidsjob    Arbejdsløs    Efterløn    Medlemsfordele    Uddannelse    Links    Forside   

Bryggeriernes Faglige Klub, Tuborg Fredericia Bryggeri udtaler:

Vores forventninger til overenskomstforhandlingerne 2007 er store, vi ser virksomheder som har gevaldige overskud, vi ser direktioner som har lønstigninger på langt over 10 %, vi ser et arbejdsmarked som hidtil har tilrettet sig globaliseringen, en indretning af arbejdsmarkedet som hidtil har været på virksomhedernes præmisser, hvor indtjening og fleksibilitet har og er nøgleordene, vi mener at vi arbejdere, os der reelt har skabt fremgangen i samfundet, også skal have del i goderne.

Skifteholdstillæggene skal sættes væsentligt op, vi skifteholdsarbejdere betaler i dag med vores liv for at opretholde et produktionsapparat der producerer alle døgnets 24 timer, alle undersøgelser viser, at det koster ca. 10 år af ens liv at arbejde på skiftehold, det er desværre ingen der forholder sig til, derfor bør arbejdstiden nedsættes til 30 timer når man arbejder på skiftehold.

 

Mindstebetalingen skal hæves væsentligt, vores solidaritet med diverse selskaber og direktioner er her uovertruffen.

 

Uddannelse vil være en meget vigtig del i fremtiden, vi forventer at vores forhandlere prioriterer det højt, hvis vi fortsat skal klare os i en verden der bliver mere og mere global.

 

Ferie og feriefridage skal have en opgradering, arbejdspresset i produktionerne er i dag så højt, at det fører til mange følgesygdomme, derfor skal der være flere frihedsperioder.

 

Tillidsrepræsentanter og deres funktioner skal forbedres væsentligt, meget længere beskyttelser, og meget større beløb til tillidsrepræsentanter som diverse arbejdsgivere vil af med.

 

Vi har stor tiltro til vores forhandlere, som selvsagt godt ved at det er os på gulvet der skaber værdierne og derfor også skal have del i de store værdier der skabes i de forskellige firmaer.

 

Vedtaget den 25 januar 2007.

 

Kontaktperson
Hans Andersen
Tlf.79 23 61 96.

 

Udgivet 26.01.07

3F Kastrup - Din lokale fagforening for Kastrup og omegn - Oversigt