Udtalelse om transportforliget fra 3F Kastrups bestyrelsesmøde den 27. marts 2007:
Der er noget i gære !
Transportforliget er ikke helt ringe, men heller ikke godt nok, så 3F Kastrup siger stadig Nej Tak!
Bestyrelsen i 3F Kastrup noterer med tilfredshed, at lønstigningerne i transportforliget ligger tæt på det krævede, men også her må medlemmerne på skiftehold se forringelser.
Dog er der en spændende mulighed for at konvertere skifteholdstillæg til nedsat arbejdstid.
Forliget sammenkædes helt sikkert med det utilfredsstillende forlig på Industriens område, i én afstemning – og vi siger Nej Tak.
Arbejdsgiverne må komme til lommerne, ellers bliver der storkonflikt.
I Kastrup afdeling er vi klar: Strejkekassen er fuld, fanerne er luftet, der er benzin i tanken og vi har hamstret rigeligt gær – bare kom an!
Udgivet 27.03.07
|