3F Kastrup
Saltværksvej 68
2770 Kastrup
Tel: 70 300 950
kastrup@3f.dk
Fagforeningen    Løn & Arbejde    Fritidsjob    Arbejdsløs    Efterløn    Medlemsfordele    Uddannelse    Links    Forside   

Undgå, at din uvidenhed koster dig penge

- kom til møde med Industriens Pension

Breve fra pensionsselskaber har ofte en trist skæbne – de fleste ender ulæst i bunken med rudekuverter. Og det hænger nok sammen med, at pension er svært at læse om. Men de uåbnede breve betyder, at mange risikerer ikke at få de penge, som de har krav på.

 

Derfor tager Industriens Pension på turne i oktober og november og inviterer til møde i lokalafdelingerne. Møderne er en god anledning til at høre, hvordan du får mest ud af din pension – og der er sat god tid af til spørgsmål.

Brug din pension hele livet

En alvorlig sygdom, en nedslidt krop, endt arbejdsliv, en fyreseddel, eller økonomisk sikkerhed til dine efterladte – der kan være mange grunde til, at du får brug for din pension. En undersøgelse viser, at kun hver fjerde ved, at de har ret til en udbetaling, hvis de får kræft eller andre kritiske sygdomme. Det fremgår af en analyse fra Gallup foretaget blandt medlemmer af Industriens Pension.

- Livet kan hurtigt tage en drejning, som vi ikke havde forventet. Og så er det vigtigt, du kender din aftale med os, så du ikke går glip af penge. Vi har mange medlemmer, som kun ved et tilfælde fandt ud af, at de kunne få penge fra os i forbindelse med, at de havde fået en kritisk sygdom, siger Jakob Borre Baden, der står for møderne.   

Og han tilføjer

- Vi har ingen ejere, der skal tjene på pensionsordningen. Alle pengene går til medlemmerne, så vi har kun en interesse: Det er at sikre, at vores medlemmer får de penge, de har ret til.

Mød Industriens Pension

Industriens Pension er i dit område: 

19. november kl. 17-19 – København; Dansk Metal, Nyropsgade 25, 1780 København V

Tilmelding kan ske via mail til mfb@industrienspension.dk eller på vores hjemmeside industrienspension.dk/moede. Der vil blive serveret sandwich og vand.

Tillidsrepræsentant var tæt på at gå glip af 50.000 kr.

Da Søren Bjerre fik konstateret en alvorlig form for kræft, var det helt tilfældigt, at han blev klar over, at han gennem sin pensionsordning i Industriens Pension havde ret til en udbetaling.

 - Takket være en kvik sygeplejerske blev jeg opmærksom på, at min sygdom kunne give mig ret til 50.000 kr. På trods af at jeg er tillidsmand, vidste jeg ikke, at jeg havde den form for dækning, siger Søren Bjerre.

Og Søren Bjerre er langt fra den eneste, som ikke ved, at visse kritiske sygdomme giver ret til en udbetaling på 50.000 kr.

Ifølge en Gallup-måling, som Industriens Pension har fået foretaget, er det kun 28 % af medlemmerne, som ved, at de er dækket, hvis de får visse kritiske sygdomme. Derfor arbejder Industriens Pension på en løsning, hvor de automatisk får besked, hvis et medlem får en kritisk sygdom.

Se mere på industrienspension.dk/kritisksygdom.

NB: 1. juli 2009 blev udbetaling ved kritisk sygdom sat op til 100.000 kr. skattefrit.

Søren Bjerre er 57 år og er tillidsrepræsentant for cirka 60 kolleger.

 

 

Kilde: 3F Kastrup
Udgivet 07.09.09

3F Kastrup - Din lokale fagforening for Kastrup og omegn - Oversigt