Er du gammel nok til at høre sandheden
Sådan spørger 3F-skraldemændene i R98. De er inviteret til sundhedstjek på arbejdspladsen og i arbejdstiden.
Hos en sygeplejerske bliver der bl.a. målt blodtryk, blodsukker og kolesteroltal. Lungefunktionen tjekkes, og det samme gør vægt og BMI. Desuden tales om kost og motion.
Undersøgelsen kan afsløre, om der er grund til at gå til lægen og blive tjekket yderligere, eller om der skal ændres noget i livsstil eller arbejdsmiljø.
”Det er unikt at få sådan et tilbud direkte ude på arbejdspladsen og i arbejdstiden, for mange får ikke taget sig sammen til at blive tjekket i fritiden. Nu får nogle af kollegerne det skub, der skal til for at gå til lægen og få gjort noget i tide ved eventuelle skavanker eller sygdomme. En god fagforening skal have omsorg for medlemmerne”, siger fællestillidsrepræsentant, Palle Nissen.
Ulighed kan forebygges
3F hovedforbundet har startet en sundhedskampagne sammen med 3F Kastrup og 3F Aalborg. SundhedsTjek er en del af 3F’s kamp mod uligheden i sundhed. 3F’s sundhedsbus har besøgt R98 den 6. og 7. april, hvor sygeplejersker udfører sundhedstjek på medarbejderne. I uge 17 tjekker sundhedsbussen medarbejderne hos SAS bagagehånd-tering og SAS flyrengøring samt 3F Kastrup. Sundhedstjekket er et til-bud til samtlige medarbejdere på virksomhederne.
Senere på foråret vil pilotprojektet blive evalueret. Målet er at ansøge ForebyggelsesFonden om et større projekt, så man kan nå ud til man-ge flere virksomheder.
Udgivet 07.04.09
|