Sygefravær og mulighedserklæring
En ny mulighedserklæring erstattede den 5. oktober 2009 lægeerklæringen om uarbejdsdygtighed, som hidtil har været brugt ved sygemeldinger.
Mulighedserklæringen sætter fokus på, hvilke muligheder den syge har for at fortsætte med at arbejde under sygdommen.
Målet er at undgå, at så mange sygemeldte ryger helt ud af arbejdsmarkedet.
Reglerne i sygedagpengeloven fastslår, at arbejdsgiveren kan forlange en mulighedserklæring når som helst i lønmodtagerens sygeforløb.
Erklæringen belyser bl.a. medarbejderens muligheder for at genoptage arbejdet og tidspunktet for, hvornår medarbejderen kan vende tilbage til virksomheden, herunder muligheder for gradvis tilbagevenden til egne eller tilpassede arbejdsopgaver. Læs mere her.
Se mulighedserklæringen her
Kilde: 3F Kastrup
Udgivet 09.10.09
|