PRESSEMEDDELELSE
Medarbejderne fra de forskellige faglige klubber på R98, har her til morgen besluttet at gå hjem i skuffelse og sorg over at politikkerne i teknik og miljø udvalget, har besluttet at give første udbudszone af affald (Brønshøj/Husum, Valby, Vanløse, Bispebjerg) til en af de mest useriøse entreprenører i affaldsbranchen.
Vi er som medarbejdere på R98 dybt skuffet over at man overdrager en af Danmarks bedste og ældste arbejdspladser på denne måde og tager afstand fra at man nu bringer R98 ind i den første fase som terminalpatient med denne beslutning og til den entreprenør som har det dårligste renommé i affaldsbranchen og i de kommuner hvor han har varetaget opgaverne. Den omtalte entreprenør har så dårligt et renommé såsom arbejdsmiljø, mandskabspleje, personalepolitikker m.v.
Vi fatter som medarbejderne ikke at denne entreprenør overhovedet kunne komme i betragtning til at skulle udføre opgaven for Københavnerne, da man rundt omkring i landes kommuner altid hører om sager for manglende overholdelse af kontrakter der er indgået med kommunerne. Vi håber selvfølelig at Københavns og Frederiksbergs Borgere også i fremtiden får en ligeså god service og kvalitet som R98 har givet dem i 111 år, men vi er klart i tvivl om niveauet kan opretholdelses med den Entreprenør man har valgt.
Miljø og Teknik forvaltningens beslutning afstedkommer samtidig at en stor del af medarbejderne i R 98 bliver arbejdsløse. Vi er skuffet over at de entreprenører i branchen som har anfægtet og har været årsag til at R98 skulle lide denne smertefulde død, ikke selv er kommet på banen og givet et bud på Danmarks største udbud i renovationsbranchen.
Vi beklager at det er byens borgere, der sammen med medarbejderne på R98 er blevet taget som gidsler i denne beslutning som København teknik og miljøudvalg har truffet.
Udtalelse fra
Medarbejderne på R98
Kilde: 3F Kastrup
Udgivet 15.05.09
|