Konference udskudt
OK-2010 udskyder konferencen, der var planlagt til 29. august, den afholdes i stedet senere på efteråret
OK-2010 initiativet besluttede på et koordinationsmøde i går at udskyde den landsdækkende tillidsmandkonference, som var indkaldt til den 29. august.
- Vi har valgt at udskyde konferencen til senere på efteråret, fordi det ser ud til, at den ligger for tidligt, der er stadig folk på ferie, siger Bjarne Sørensen, OK-2010.
Initiativet vil senere tage stilling til en ny dato.
- Der er ingen tvivl om, at interessen for at forberede næste års overenskomstforhandlinger stadig er stor. Den forrige konference var et tilløbsstykke, og behovet for at få diskuteret, hvilke krav fagbevægelsen skal rejse er ikke blevet mindre, Derfor har vi besluttet at holde konferencen senere på efteråret, siger Bjarne Sørensen.
Kilde: 3F Kastrup
Udgivet 25.08.09
|