Luftfragt er ved at blive en god forretning for SAS
SAS Cargo kom ud af 2005 med et overskud på 54 millioner kroner. Resultatet er det bedste siden SAS Cargo i 2001 blev udskilt som et selvstændigt aktieselskab i SAS-koncernen.
Resultatet i SAS Cargo svarer til halvdelen af overskuddet for hele SAS-koncernen i 2005, selv om SAS Cargo kun tegner sig for fem procent af den samlede omsætning på knap 50 milliarder kroner.
Bag det gode resultat i SAS Cargo gemmer sig en omsætningsfremgang på 17 procent i 2005, hvor SAS Cargo omsatte for 2,6 milliarder kroner.
Kilde: 3F Kastrup og Ritzau
Udgivet 07.03.06
|